Normal hud – hvordan skal den plejes?

Hvornår har man normal hud? 

Du har normal hud, når du oplever en hud, der naturligt har en god fugtbalance. Hvis du så nu går og tror, at huden ikke behøver samme mængde pleje så må jeg desværre skuffe dig. Huden behøver stadig en god mængde pleje, så den kan holde sig glad og sund. 

Den normale hudtype er generelt en hudtype, der er lidt overset ift. anbefaling af hudplejerutiner, da den som navnet antyder – er normal. Det er selvfølgelig ærgerligt, da den også kræver den rette pleje. Jeg tænker også, at der sidder rigtig mange med den normale hudtype, der også vil have glæde af en anbefalet hudplejerutine. 

Men, hvad vil det så sige, at have normal hudtype? Det vil som tidligere nævnt sige, at hudens fugtbalance er normal, og der ikke opleves tendens til en meget fedtet hud eller meget tør hud. Man vil selvfølgelig fra tid til anden godt kunne mærke lidt forandringer i hudens balance, men som udgangspunkt døjer man ikke med de store problemer. 

Men glem dog aldrig, at den normale hud også har brug for en god mængde pleje – der er dog bare lidt flere produktmuligheder til denne hudtype. Huden vil altid kunne påvirkes af forskellige faktorer, så du kan med fordel undgå hudforandringer ved at forebygge dem. Jeg vil i den forbindelse give mine anbefalinger til, hvilke produkter du kan kigge efter. 

 
1. Start med en god rens 
En god omgang rens er vigtigt, ligegyldigt, hvilken hydtype du har samt, hvor meget makeup du bruger. I løbet af dagen vil huden bliver udsat for snavs, så det er nødvendigt at få den renset godt. Din hud udsættes for alt lige fra sved, støv, døde hudceller og affaldsstoffer. Dette er også årsagen til, at rens både anbefales morgen og aften, også selvom, at du ikke bruger makeup. 
 
Kender du til denne: 
 
 
 
 
Det er et mildt skum, der fjerner både snavs og makeup fra huden. Den gør huden ren, blød og fugtet, og modvirker derudover tørhed og irration. Den skal påføres på våd hud, og derfra masseres ind i ansigtet. Slut med at vask rensen af med lunkent vand. 
 
Det er en rens, der generelt roses for sin nemme anvendelighed, skønne duft, effektive rens, mildhed mod huden, drøjhed og lette konsistens. Det er med sikkerhed en rens jeg selv skal prøve på et tidspunkt. 
 
 
2. Fortsæt med en skintonic

Den normale hud har også brug for en omgang skintonic. Her får huden tilført fugt, fjernet det sidste genstridige snavs samt forberedt huden på den efterfølgende serum og creme. Skintonic sørger for, at de efterfølgende produkter kan trænge godt ind i huden.

Hvilken skintonic er så værd at anbefale?

Jeg synes faktisk, at RAUNSBORG kommer med et rigtig godt bud med denne:

 

 

RAUNSBORG – Nordic Skin Tonic

 

Hvis du kan lide duften af birk, kan denne være den rette skintonic for dig. Den fjerner effektivt urenheder samt de sidste makeuprester fra huden. Udover det, indeholder den en række skønne ingredienser, som gør, at der tilføres en god mængde fugt til huden, samtidig med at den bliver beroliget, plejet og frisket op.

Selvom du måske synes, at det lyder underligt, at den dufter af birk – så er det faktisk noget af det, den især bliver komplimenteret for – dens skønne duft. Derudover er den drøj i brug, beroligende på huden og effektiv.

 
 
3. Tilfør et serum til huden

Til normal hud, bør der også indgå et godt serum i hudplejerutinen. Et serum får ligeledes dagcremen til at trænge længere ind i huden, og opnå sin fulde virkning. Et serum er fyldt med aktive ingredienser, der er gode for huden. Det er et koncentreret plejeprodukt, som trænger hurtigt ind i huden. Det anbefales, at man tilføjer et serum til hudplejerutinen omkring 25-årsalderen. Serum har de bedste betingelser ift. hjælpe, hvis din hud har nogle udfordringer. Der findes mange forskellige slags, så kig produkterne godt igennem, og overvej, hvilke egenskaber du foretrækker.

Hvis jeg skulle komme med et godt bud på et serum til den normale hud, vil det være denne:

 

 

VICHY – Minéral 89 Booster

 

Det er et serum, der er god til den normale hud, og er fremstillet af få ingredienser. Den både fugter, giver glød og styrker hudbarrieren, så den er godt forberedt til den efterfølgende hudpleje. Derudover er den også parfumefri.

Jeg har under min research af produktet, især lagt mærke til, at det er et meget rost produkt. Det er et meget fugtgivende serum, der i høj grad gør sit arbejde og ovenikøbet til en rimelig pris. Et serum er generelt et lidt dyrere hudplejeprodukt, men her får du faktisk et serum, der ligger til en normalpris på 220 kr. Hvis i har læst min anmeldelse af Estée Lauders serum, advanced night repair, taler vi altså om en normalpris på 995 kr.!

Minéral 89 Booster bliver komplimenteret for at holde, hvad den lover, og er blevet et fast inventar i rigtig manges hudplejerutine. Der er efterhånden rigtig mange produkter, som jeg gerne vil prøve selv, og denne er bestemt en af dem!

 
 
4. Tid til en god dagcreme

Nu er det tid til, at der skal en dagcreme til, og gerne en, der indeholder en god mængde fugt. Du kan med fordel kigge efter en, der indeholder solfaktor, så du derigennem bliver beskyttet mod solens stråler – også om vinteren. Dagcremen bidrager til at du bibeholder en stærk og sund hud. Den kan derudover hjælpe med at hindre diverse urenheder eller være med til at forebygge alderstegn, tør hud eller irritabel hud. Alt efter, hvilke egenskaber du søger, er der selvfølgelig forskellige produkter og vælge imellem.

Mit bud på en god dagcreme til den normale hud, er denne:

 

 

LUMENE – Day Cream SPF15

 

 

Det er en frisk og særdeles fugtgivende dagcreme, der giver dig både glød, gennemfugtning og solfaktor. Den er 100% vegansk. Cremen komplimenteres for dens gode konsistens, som ikke fedter. Den trænger hurtigt ind i huden, og er nem at arbejde med. Cremen er drøj i brug med en skøn duft. Mange komplimenterer den for at være et rigtig godt valg til prisen.

 

 

 

Kom godt i gang med din hudplejerutine

Jeg håber, at jeg med ovenstående gennemgang har hjulpet dig lidt på vej til, hvordan du bedst plejer den normale hud. Skulle guiden have givet anledning til spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top