Nem eller grundig rens af ansigtet?

Hvorfor er rens nødvendigt?

Rens er vigtigt af flere årsager. Din hud er ret udsat i løbet af dagen fra miljøet generelt, men det er den også fra elementer som sved, skidt, bakterier, makeup og lignende. Har du tilstoppede porer kræver det også, at der bliver renset godt igennem, og gerne både morgen og aften. Det er ikke nok bare med lidt vand i ansigtet – der skal bruges de rette renseprodukter, der ligeledes er velegnet til din hud. Få opbygget en god renserutine, også selvom, at du ikke har masser af tid. Lidt er bedre end ingenting – der findes også produkter til den hurtige rutine.

Til dig, der ønsker en hurtig, men effektiv løsning

Har du travlt, og er rense- og hudplejerutinen ikke noget du gider/kan bruge så meget tid på? Så kan en hurtig, men stadig effektiv løsning være alt-i-en-produkter.

De fleste af disse slags produkter, fjerner den overskydende makeup og snavs samt toner huden.

En af de helt store favoritter, når den gælder alt-i-en, er Clarins’ one step facial cleanser. Udover at rense og tone huden, bliver huden også ren, stimuleret og strålende. Den roses især for at være nem og skånsom at bruge samt at gøre huden blød og gennemfugtet.

Men det handler selvfølgelig om, at du skal finde det produkt, der matcher din hudtype – så undersøg mulighederne, og find den, der passer bedst til dig.

Til dig, der ønsker at forkæle huden lidt mere

  1. Rens øjenmakeup væk
    Bruger du mascara, eyeliner, øjenskygge eller lignende, så vælg en god øjenmakeup-fjerner, der passer til din hudtype og som effektivt fjerner makeup’en.
  2. Rens ansigt og hals
    Efter du har renset ansigtet fri for makeup, skal resten af ansigt og hals også renses. Der findes virkelig mange forskellige renseprodukter f.eks. oliebaseret og vandbaseret. Der er renseprodukter, der skal skummes op og renseprodukter, som du kan påføre direkte via en vatrondel eller lignende. Find igen ud af, hvad der passer bedst til dig og din hudtype, eller rådfør dig med en ekspert, hvis du ikke er sikker på området.

Dobbeltrens er en skønhedsrutine, hvor du bruger to forskellige typer af renseprodukter – det er denne, der består af oliebaseret rens og derefter vandbaseret rens.

Man anvender oliebaseret rens til at fjerne makeup, overskydende olie samt andre fedtopløselige forureningsstoffer. Den oliebaserede rens er god til at nedbryde makeup og solcreme.

Når man har brugt den oliebaserede rens, bruger man den vandbaserede for at fjerne de sidste urenheder samt sikre, at huden er helt ren. Denne rens fjerner også det sidste fra den oliebaserede rens, hvis der skulle være efterladt lidt derfra. Der er mange, der anbefaler, at man gør brug af dobbeltrens – men vurder efter dine behov og din tid, om det er realistisk for dig.

Når huden er renset godt, kan du fortsætte med din resterende hudplejerutine.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top