Koreansk hudpleje – er der noget om hypen?

Går du op i hudpleje, og hvad du plejer din hud med, er du nok bekendt med k-beauty, der kun bliver mere og mere populært. Men, hvad er det egentlig for noget? Er det virkelig så fremragende, eller findes der bedre alternativer? Jeg vil prøve at dykke ned i noget af det koreanske univers – det er jo efterhånden kæmpestort. Jeg har selv afprøvet et par produkter, og jeg glæder mig meget til at dele mine oplevelser med jer.

Hvad er k-beauty?

K-beauty er et udtryk mange nok har stiftet bekendtskab med, men hvad dækker det over? K-beauty er en fællesbetegnelse for skønhedspleje fra Korea – primært Sydkorea. Det er altså alt, hvad skønhedsplejen indebærer. Vidste du egentlig, at en sydkoreansk hudplejerutine oftest indeholder 10 trin?!

Men, hvad er så særligt ved netop dette univers tænker du nok? Hvad kan de sydkoreanske produkter, som vi bare ikke kan være foruden? Det, der er med k-beauty er, at produkterne er meget koncentreret. Du vil se, at der er mange produkter, der indeholder snegleekstrakt, hvor der kan være over 90% sneglesekret i! Produkterne er meget fokuseret på ingredienser fra plante- og dyreriget samt velafprøvet ingredienser, der nærer, fugter og behandler huden.

Når man snakker koreansk hudpleje, vil du opleve, at det indeholder betydeligt færre tilsætningsstoffer end europæiske standarder. Koreansk hudpleje handler især om forebyggelse, hvor i den vestlige hudpleje, handler det mest om at behandle hudproblemerne, når de først er opstået. Derudover er en af hovedelementerne i den koreanske hudpleje lag på lag, hvilket de 10 hudplejetrin også understreger.

Hvad består de 10 trin af?

  1. Olierens
  2. Vandbaseret rens
  3. Eksfolering
  4. Toner
  5. Essens
  6. Serum
  7. Sheet mask
  8. Øjencreme
  9. Ansigtscreme
  10. Solcreme

Wauw, tænker du så måske. Hvorfor så mange?! Det er sådan, at hvert produkter, hvert trin, har en række unikke egenskaber, der løser individuelle hudproblemer og hudtilstande. Du vil opleve, at de koreanske hudplejeprodukter kommer med forskellige former til de forskellige hudtyper, og du får dermed et produkt, der er meget målrettet.

Det kan godt virke overvældende at skulle igennem 10 hudplejetrin – men du behøver jo ikke at følge dem alle. Du kan stille og roligt finde frem til, hvad der fungerer bedst for dig samt, hvad du har tid og overskud til.

Trinene er udviklet med det formål om at gøre huden naturlig, og skabe holdbare resultater. Det kan måske opnås med få trin for nogle, og flere trin for andre.

Hvad er min oplevelse af koreansk hudpleje?

Jeg har længe gerne ville prøve det koreanske hudplejeunivers – og da flere af mine produkter blev opbrugte, tænkte jeg, at nu var det nu!

Jeg er stille og roligt gået i gang. Jeg har tilføjet en toner samt en serum til min hudplejerutine. Begge fra samme mærke, og som bygger på de samme egenskaber. Måske kender i til Super Matcha serien?

Jeg har brugt produkterne i nogle uger nu. De har bl.a. til formål at mindske porer, hvilket var årsagen til at jeg købte disse. Produkterne dufter først og fremmest rigtig dejligt (det er nok en smagssag), men jeg føler også, at de kan noget. Jeg har især store porer på kinderne, op mod næsen, og disse føler jeg er blevet mindsket. Huden sluger produktet, især serum, så den holder nok ikke vildt længe. Men min første vurdering af de to produkter, er rigtig positiv. Jeg glæder mig meget til at se, hvad produkterne kan gøre for min hud i fremtiden. Jeg har oplevet lettere rødme på kinderne i forbindelse med opstarten af produkterne, men er det vidst meget normalt, når huden lige skal vende sig til det nye.

Jeg har mod på at prøve flere k-beauty produkter, men jeg er også varsom. Jeg tror det handler om, at man skal undersøge produktet og ingredienserne nøje, og læse anmeldelser, hvis man kan fremstøve sådan nogle.

Det er svært at sige, om det er hypen værd, da jeg kun kan basere min oplevelse på to produkter. Men jeg må indrømme, at jeg er nysgerrig på universet. Naturlige ingredienser, gode egenskaber og overkommelige priser, må da næsten være tiltalende for de fleste. Eller, hvad? 

Er du også blevet lidt nysgerrig på k-beauty? Så kan du finde et godt udvalg af produkterne lige her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top