Hudplejens leksikon

A

Ansigtspleje
Ansigtspleje er pleje af ansigtet, og her spiller hudplejerutinen en kæmpe rolle. Når du giver din hud en masse gode tilføjelser i dine produkter, yder du ansigtspleje.

Aftenrutine
Din aftenrutine, er den hudplejerutine du har om aftenen. Om aften bruger du f.eks. natcreme i stedet for dagcreme, og rutinen om aftenen kan afvige fra morgenens rutine.

Ansigtsolie
En ansigtsolie har til formål at tilføje fugt og næring til din hud. Olien kan indeholde mange forskellige egenskaber, men er generelt fremstillet så den trænger hurtig og dybt ind i huden. De fleste bruger deres ansigtsolie før dagcreme eller natcreme.

Ansigtscreme
En ansigtscreme er et plejeprodukt, der generelt anvendes til at give fugt og pleje til ansigtet. De fleste anvender ansigtscreme dagligt. Nogle mener, at det er den mest essentielle tilføjelse til hudplejerutinen, fordi den også beskytter mod udefrakommende elementer. Dag- og natcreme er eksempler på en ansigtscreme, men du kan også finde alsidige ansigtscremer, hvor den samme kan anvendes morgen og aften.

Ansigtsmaske
En ansigtsmaske er et dejligt supplement til din hudplejerutine. Der findes et hav af masker, der kan gå ind og arbejde målrettet med hududfordringer. Det er et ekstra skud kærlig man med fordel kan give til sin hud. Behøver ikke være på daglig basis.

Ampul
Ampul er en type ansigtsserum, der indeholder en højere koncentration af aktive ingredienser end et normalt serum.

Anti-age creme
En anti-age crème er en crème, der indeholder en række aktive ingredienser, der bidrager til at bevare hudens vitalitet og elasticitet. Der findes forskellige anti-age ingredienser.

Ansigtsrens
Når man fjerner makeuprester, skidt og andre urenheder. Der findes konkrete produkter til dette, og man skal derfor finde den, der matcher sin hudtype.

Ansigtssrub
En ansigtssrub har til formål at fjerne de døde hudceller, der ligger på hudens overflade. En scrub består af små korn, der peeler huden.  

A-vitamin
A-vitamin kan du også opleve i cremer. Vitaminen er særlig god, da den kan forbedre hudens struktur samt arbejde med rynker og solskader.

Anti-pollution skin care
Produkter, der forhindrer forurening i at ødelægge hudens glød.

B

B-vitamin
Der findes forskellige typer af B-vitamin, men den du oftest møder i plejeprodukter er B3, som bliver brugt til at nedsætte rødme samt hæmme pigmentforandringer og uren hud.

C

C-vitamin
Du har måske oplevet at støde på et plejeprodukt, der indeholder c-vitamin. Det er en kraftig antioxidant, der styrker huden og udligner fine linjer og pigmentforandringer. Vitaminet stimulerer dannelsen af kollagen og øger cellefornyelsen.

D

Dagcreme
Denne type creme er udviklet for at beskytte din hud for, hvad den kan udsættes for i løbet af dagen. Den er ofte let og hurtigt absorberende.

D-vitamin
Dette vitamin oplever man også i cremer. Den kan også gå ind og hjælpe på rynker samt produktionen af kollagen.

E

Essens
En essens er mere let, tynd og vandig end et serum, men indeholder samme gode ingredienser. En essens kan være målrettet specifikke egenskaber.

Eksfoliering
Eksfoliering er når man fjerner de døde hudceller på hudens øverste lag. Dette hjælper nye hudceller med at komme hurtigere frem. Huden opnår bedre glød og bliver mere ensartet, hvis man jævnligt eksfolieres.  

E-vitamin
Når du finder plejeprodukter med e-vitamin, indeholder de en form for helende effekt. De er ofte i anti-age cremer, da vitaminet kan forebygge for tidlig ældning og ligeledes er effektiv på solskader.

Eye cream
En skånsom og effektiv creme til huden omkring øjnene. Huden er tynd og sart omkring øjnene, og har brug for beskyttelse. En creme kan ligeledes indeholde andre egenskaber, såsom at reducere rander, fine linjer og rynker.

F

Facial mist
En face mist er en spray til ansigtet, der tilfører egenskaber som fugt og pleje, når det rammer huden. Du kan finde face mist med flere forskellige egenskaber, alt efter, hvilken hudtype/hudproblemer som du har.

Farvet dagcreme
En farvet dagcreme er mere eller mindre en kombination af en dagcreme og en foundation, dog i en let og mere transparant verson. Du vil få de gode ingredienser fra en dagcreme samt en let farve, der giver et naturligt resultat.

Fugtighedscreme
Creme, der bruges til at forbedre hudens fugtniveau og elasticitet. Fugtighedscremen kan også hjælpe til en glat og blød hud.

Foaming Cleanser
En skummende rensegel, der effektivt fjerner olie og snavs fra huden. Der findes forskellige varianter, der passer til de forskellige hudtyper, og har forskellige egenskaber.

H

Halscreme
En halscreme har til formål, at både fugte og udglatte huden på halsen. De fleste halscremer har til formål at give en forfinet og ungdommelig overflade.

K

K-beauty
Koreansk hudpleje, der især adskiller sig ved at indeholde en 10-trins proces, hvor man normalt kun bruger 3-5 produkter i den vestlige verden. K-beauty indeholder mange naturlige ingredienser, som f.eks. snegleekstrakt.

K-vitamin
K-vitamin er også blevet en interessant tilføjelse til cremer. Vitaminen kan bidrage til at dulme og mindske rødme samt reducere forstørrende blodkars synlighed.

Kollagen
De produkter, der har fokus på kollagen, indeholder ofte andre stoffer, der booster kollagenproduktionen. Det skyldes, at komplette kollagen-molekyler er for store til at penetrere hudens barriere. F.eks. kan A- og C-vitamin øge produktionen af kollagen.

M

Micellar Water
Micellar Water er et plejeprodukt, der indeholder miceller. Det tiltrækker vand olie og snavs, så du nemt kan fjerne hverdagens snavs og makeup. Kan bruges som både rens, makeupfjerner og fugtighedscreme – afhængigt af produkt og hudtype.

N

Natcreme
En fugtighedscreme med ekstra næring i form af f.eks. fugt og beroligende ingredienser. Den virker over natten uden de miljøpåvirkninger man oplever i løbet ad dagen.

O

Oliebaseret rens
Denne rens indeholder en blanding af olier, der fjerner snavs, urenheder og makeup fra huden. Rensen tiltrækker, fjerner og opløser oliebaserede forurenerende stoffer på huden.

P

Peeling
Når man peeler huden, renser man meget i dybden ift. en almindelig rens. Når man peeler vil huden kunne nyde ekstra godt af creme, serum eller lignende, som du tilføjer efterfølgende.

S

Sheetmaske
Består af et stykke stof, blød hydrogel eller cellulose. Masken ligger i en essens eller serum, der indeholder pleje og aktive ingredienser.

Spot treatment
Et spot treatment er en målrettet behandling, hvis man måske kæmper med et specifikt hudproblem f.eks. bumser.

T

Toner
Dette vandbaserede produkt, anvendes efter rens. Den hjælper med at balancere ph-værdien i huden, og forbereder derudover huden på de efterfølgende produkter. Kan også indeholde aktive ingredienser med specifikke fordele for huden.

V

Vandbaseret rens
Vandbaseret rens er en effektiv og skånsom måde at holde en frisk og ren hud på. Du kan finde denne type rens til alle hudtyper. Denne rens indeholder hovedsageligt vand som base.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top