Anmeldelse af COSRX Advanced Snail 92 All in One Cream

Vi er endnu engang taget til det koreanske univers, og denne gang skal vi kigge på en af de helt populære cremer – nemlig COSRX Advanced Snail 92 All in One. 

Det er en creme, der efter sigende skulle give en smuk og sund glød til huden. Som navnet antyder, så indeholder denne creme altså 92% sneglesekret, der er pakket med anti-oxidanter, proteiner og peptider. 

Så er denne ”snegle-creme” værd at prøve? Det vil vi dykke ned i herunder. 

 

Hvad gør cremen så speciel? 

Som nævnt indeholder cremen de her 92% sneglesekret, som er pakket med fugtgivende, helende, anti-age og inflammatoriske egenskaber. Cremen kan anvendes af alle hudtyper og er uden parfume. 

Cremen beskytter huden mod fugttab og forbedrer hudens elasticitet. Har du rød eller irriteret hud, hjælper cremen med at genopbygge huden med fugt. Den dybe fugt forhindrer også hudens aldring, hvilket den gør ved at fylde huden indefra. 

Cremen er allergivenlig, dermatologisk testet, fri for parabener, sulfater, alkohol, mineralske olier og æstetiske olier. Den er ikke tilsat kunstige dufte, men kan have en let duft fra ingredienserne. 

Derudover fås cremen ganske billigt, ofte kan du finde den til 150-200 kr., for 100 ml.

 

Hvad siger forbrugerne om cremen? 

Det er en af de mest populære sneglecremer, og når man kigger på de generelle vurderinger af den, er der et par ting, der går igen: 

• Fugter rigtig godt

• Giver en skøn blødhed 

• Drøj i brug

• Fedter ikke 

• Beroligende på huden

• Føles afkølende på huden

• Giver smidig hud

• God mod akne og pigmentpletter 

De fleste er yderst positiv omkring cremen, flere nævner dog den slimede konsistens, som man lige skal vænne sig til. Men, hvis man ved, at det er 92% snegleslim, giver det måske også god mening, at konsistensen er som den er. 

 

Er det en creme, man bør prøve? 

Er du ny i det koreanske univers, og gerne vil prøve kræfter med snegleslim, kunne denne være et godt sted at starte. Den er god, nem at arbejde med, indeholder en række gode ingredienser og koster ikke en formue. 

Bruger du allerede snegleslim, og måske endda samme serie som denne, så kunne det være en god tilføjelse. 

Jeg tror ikke nødvendigvis at snegleslim er for alle, men jeg er selv blevet meget positiv overrasket over disse produkter, og er også en ingrediens jeg gerne fortsætter med. Jeg synes alle bør opleve snegleslim i deres produkter  – men der findes jo efterhånden et hav af disse, så hvis du ikke synes, at dette lyder som et match, så prøv at dyk dybere ned i universet, og se, hvad der ellers gemmer sig. 

 

Hvad er vurderingen af denne creme? 

Personligt synes jeg, at det er en ganske middel creme faktisk. Den indeholder en række fine ingredienser og egenskaber, men jeg er ikke blæst bagover. Der er ikke noget der gør, at denne må jeg bare prøve igen, når krukken er tom. 

Men jeg synes oprigtigt, at det er en ganske fin nybegyndercreme, hvis man blot lige ønsker at se, hvad snegleslim kan. 

På baggrund af det, vil jeg give cremen 2,5 ud af 5. 

 Ønsker du at prøve kræfter med cremen, kan du finde den lige her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top