Laneige lip mask

Anmeldelse af Laneige lip sleeping mask

Hvis du ligesom mig, godt kan lide K-beauty, koreansk hudpleje, er Laneige nok heller ikke gået din næse forbi. Laneige produkterne har fokus på at give glød og fugt til huden, og især deres læbemasker, som vi vil anmelde her, er utrolig populære!

Hvorfor Laneige?

Der findes så mange forskellige mærker, også indenfor K-beauty, så hvorfor skulle man lige tage og vælge Laneige? Jo, det er faktisk et af de mest anerkendte og populære mærker fra Sydkorea, og det forstår vi faktisk godt. Det er skabt helt tilbage i 1994 med en innovativ tilgang til hudpleje. Dette brand kombinerer avanceret teknologi med naturlige ingredienser, hvilket giver effektive og skånsomme produkter.

Laneige er især meget kendte for at tilbyde fugtgivende hudpleje, og det er faktisk også deres kerneelement. Brandet bruger fugtbindere i mange af deres produkter, hvilket har evnen til at tiltrække og holde på vand.

Lad os prøve at dykke ned i deres Lip sleeping masks, og se om de lever op til al den ros.

Hvad kan Laneige lip sleeping mask?

Læbemaskerne skulle efter sigende være gode fugtbomber, der tilfører massiv pleje og fugt til dine læber, mens du sover. Maskerne fås med flere forskellige ”smage” og dufter også meget herefter.

Maskerne er beriget med Berry Mix Complex, som er en blanding af bær, der er rig på vitamin C og antioxidanter. Sammen med Moisture Wrap teknologien laver de en beskyttende fugtbarriere på læberne, hvilket lader læbemasken virke hele natten.

Hvordan bruges læbemaskerne?

Det er meget ligetil, du påfører bare et godt lag på læberne inden sengetid. Det kan du gøre enten med fingrene eller den medfølgende applikator. Har du brug for ekstra pleje kan du også tilføre lidt i løbet af dagen.

Nogle skriver, at de fjerner produktet fra læberne om morgenen, men det synes jeg personligt ikke har været nødvendigt.

Hvad er min vurdering af produktet?

Jeg har brugt Laneige lip sleeping mask lidt on/off de sidste måneder. Jeg har valgt at købe den orange, der smager af grapefrugt. Og hold da op – den dufter så skønt, at man har lyst til at spise produktet!

Det er en læbemaske, der er nem og påføre, og den føles bare så behagelig på læberne. Om morgenen kan jeg tydeligt mærke, at produktet har virket godt over natten, og mine læber har det bare så godt, og virker så bløde. Jeg var nok lidt skeptisk til at starte med, for kunne læbemasken virkelig være hypen værd? Men jo, det er den altså. Den holder uden tvivl, hvad der loves, og så er der bare produkt til virkelig lang tid! Så skulle du rynke lidt næse over prisen, så hold det gerne lige op imod, hvor længe du faktisk har den. Som nævnt har jeg brugt den lidt on/off i 4-6 måneder, og jeg har MAX brugt 10% af krukken.

Det er altså et produkt, der kan noget, hvilket også vil afspejle sig i min bedømmelse, der lander på 5 ud af 5 stjerner.

5/5

Hvis det skulle have fået dig til at overveje at købe læbemasken, kan du finde den lige her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top