Hvad hitter af ansigtspleje til tør hud i 2024?

Døjer du med tør hud, og er det ofte lidt af en frustration? Så forstår vi dig udmærket godt! Tør hud kan være et rigtig stort problem for mange, især hvis det også bliver så slemt, at huden skaller.

Men, hvordan kan man egentlig bedst behandle den tørre hud? Og hvilke specifikke produkter er især anbefalelsesværdige her i 2024? Det og meget mere, vil vi afdække i denne artikel.


Hvorfor er tør hud et problem?

Alle der døjer med tør hud, vil nok opleve at det til tider medfører en kløende hud, eller generelt bare give en følelse af ubehag. Der er selvfølgelig forskellige grader af tør hud, og i de værste tilfælde, kan der være hud, der skaller.

Tør hud er tør, fordi huden mangler olie. Man oplever at huden ser mat ud, og ja, føles tør. Hudens barriere er svækket, da den ikke får produceret nok olie til at beskytte den.

Det er som oftest en gene når man har tør hud – men frygt ej, det kan faktisk ”behandles” eller lindres rigtig meget, ved hjælp af den rigtige hudpleje.


Hvorfor får man tør hud?

Der kan være flere årsager til den tørre hud. Måske du har lagt mærke til, at din hud bliver mere tør i de kolde tider? Så er det nemlig helt korrekt observeret – for vejrskiftet kan faktisk være med til at påvirke din hud! Den kolde luft i vintermånederne kan gå ind og irritere huden og dermed svække den naturlige barriere. Måske du kun oplever tør hud i de kolde måneder, for så er det nok årsagen.

Elsker du lange og varme bade? Så kan det faktisk også være en synder til den tørre hud. Den varme vand kan nemlig have en udtørrende effekt på huden. Det samme kan ansigtspleje, der ikke passer til din hud. Er du i tvivl om, hvilken hudtype du har, så kan man f.eks. få lavet en hudanalyse, hvor en ekspert går ind og fastslår din hudtype.

Vidste du, at den tørre hud også kan være arveligt? Evnen til at regulerer fugten i huden kan være genetisk bestemt.


Hvordan kommer man af med den tørre hud?

Som nævnt først i artiklen, kan man behandle/lindre den tørre hud med den rette pleje. Køb ikke bare det første og bedste, hvor der står det medhjælper tør hud, men sæt dig i stedet lidt ind i produktet, produktserien og indholdet. Jeg kan skrive under på, at det handler om at give huden en god omgang fugt – og derfor har jeg også undersøgt, hvilke produkter, der rent faktisk virker. Dem kommer vi til.

Der er selvfølgelig også andre ting du kan afprøve først, som kan bidrage til at mindske den tørre hud. Som tidligere nævnt kan de lange varme bade have en indflydelse på den tørre hud, så man kunne med fordel afprøve om korte og mindre varme bade, kunne give en effekt.

Derudover – så sørg altid for at anvende solcreme, sommer som vinter. Solen er stadig fremme om vinteren og kan have en skadelig effekt, så husk solcremen. Der findes i dag mange cremer, makeup med mere, hvor der en vis grad af solfaktor i.

Drik vand, og undgå materialer, produkter m.m., der kan give anledning til kløe. Kig gerne efter en god olie til din hud, der kan være med til at opbygge den skadede barriere. Her på siden har vi to favoritter, når det gælder ansigtsolier.

Kiehl’s midnight recovery concentrate

Clarins Face Tratment Oil Blue Orchid

I og med, at huden mangler olie, er det en god ide at få det tilført. Få en god olie indført i din hudplejerutine, og gerne i kombination med en creme – der er den mest effektiv.

Hvorfor har i så valgt netop de to olier, spørger i nok? Der findes efterhånden en masse forskellige produkter ude på markedet, og mange af dem løser også flere formål. Så det vil selvfølgelig være en smag- og behovsag, hvad der passer en bedst. Men vi vil gerne lige fremhæve de to produkters egenskaber.  På et senere tidspunkt vil der komme en ”bedst i test olie”, hvor vi går lidt mere i dybden med de forskellige egenskaber. Og der vil du med sikkerhed også måde disse to:

Kiehl’s midnight recovery concentrate

  • Velduftende
  • Styrker hudens frugtbarriere
  • Fornyet glød
  • Mindsker synlighed af linjer og rynker
  • Mange naturlige ingredienser
  • Vegansk
  • Fås i flere størrelser, så man kan afprøve først

Clarins Face Tratment Oil Blue Orchid

  • 100% rene planteekstrakter
  • Genskaber hudens fugtbalance
  • Giver blød og smidig hud
  • Reparerende
  • Beroligende
  • Giver glød

Igen, er produkterne selvfølgelig en smagssag – men vi har faktisk erfaret i de to nævnte produkter, faktisk vinder rigtig mange hjerters. Vi er gået i dybden med produkterne, der har vundet mange gode anmeldelser. Clarins’ produkt bliver af brugerne komplimenteret for at give en skøn duft, lækker blød hud samt giver hurtige synlige resultater. Flere nævner også, at de med tiden har fået en flot glød i ansigtet samt, at den mindsker fine linjer i ansigtet.

Produktet fra Kiehl høster gode anmeldelser hjem for hurtigt at trænge ind i huden, give en hydreret hud, smuk glød og positiv effekt på fine linjer og rynker.

Som sagt går vi nærmere i dybden med både pros and cons, når vi kommer ud med vores bedst i test.


Er der andet end ansigtsolie, der kan hjælpe på den tørre hud?

Ja, der er bestemt andet end en ansigtsolie, der kan hjælpe på den tørre hud. Har du f.eks. hørt om eksfoliering? Eksfoliering bidrager også til en øget absorptionsevne, så de øvrige produkter i din rutine, kan få lov at virke optimalt.

Eksfoliering polerer de døde hudceller væk fra overfladen af vores hud, og samtidig fjernes snavs og bakterier, hvilket giver en glat og blød hud. Det betyder altså, at eksfolieringen bidrager til en øget absorptionsevne, så de andre produkter i din rutine, kan få lov at virke optimalt. Eksfoliering kan med andre ord gøre dine hudplejeprodukter endnu bedre, fordi at huden bliver mere åben og modtagelig.

Eksfolieringen bidrager til en renere hud, og selve processen kan være med til at holde huden ung, glat og pæn. Sørg dog for at vælge de rigtige produkter til din hud. Vi har igen samlet to favoritter, som vi er særligt glade for. Husk dog på, at tage udgangspunkt i din egen hud, når du skal vælge dit produkt.

Pudderdåserne.dk – T-Zone Peeling

BEAUTÉ PACIFIQUE – Gentle Facial Exfoliator


Sørg gerne for at have en god fugtighedscreme ved hånden

Den tørre hud har brug for en masse pleje og fugt, og derfor er det også en god ide, altid at have en fugtighedscreme i nærheden. F.eks. når du har været i bad, så sørg for at påføre fugtighedscreme, mens huden stadig er fugtig. Få indført en god hudplejerutine, der passer til netop dine behov. Ønsker produkterne og sammenlign med dine behov. Der findes et hav af produkter til forskellige behov og budgetter.

Vi vil i fremtiden bestræbe os på at komme med anbefalinger inden for alle grene af hudplejeprodukter! Du vil altså kunne finde vores absolutte favoritter inden for alt fra dagcreme og natcreme til serum og ansigtsolier. Hold dig derfor opdateret her på siden, hvor vi udover anbefalinger vil komme med de bedste tilbud til dig.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top